Jernudvindingsforsøg – gamle erfaringer og aktuelle perspektiver -

Her ligger de gamle erfaringer i form af Robert Thomsens notater

19. maj var jeg på et seminar arrangeret af museerne i Varde og Ringkøbing/Skjern. Det blev holdt i Dejbjerg Jernalder og jeg var blevet bedt om at tale om Robert Thomsens og om mine egne jernudvindingsforsøg - som mulig inspiration for de to museers forsknings- og formidlings-samarbejde.

Her er et resumé:

Jernudvindingsforsøg – gamle erfaringer og aktuelle perspektiver

I indlægget argumenterede jeg for, at museerne i Varde og Ringkøbing-Skjern anvender Robert Thomsen som en af de prismer, de problematiserer og formidler jernets mangfoldighed i Vestjylland gennem.

Jeg foreslog, at det skete ved at inddrage:

• Gamle erfaringer – fordi det er vigtigt at indse, hvorfor vi ved, det vi ved om jernfremstilling i jernalder og vikingetid (i stedet for alene hvad vi ved)

• Aktuelle perspektiver – fordi vi ved at tænke i mangfoldigheden frem for sandheden om den vestjyske jernudvinding kan blive bevidste om nuancerne i det arkæologiske kildemateriale og i formidlingen af det

De gamle erfaringer kan hentes i det omfattende materiale fra Robert Thomsen, der i 2008 blev overladt til Varde Museum. Materialet omfatter manuskripter, fotografier, tegninger, forsøgsrapporter, analyser af myremalm, slagger og jern samt mikrofotografier og hårdhedsmålinger af jernredskaber. Desuden havde Thomsen en omfattende international korrespondance med die Prominenz der Eisengeschichtsforschung.

Robert Thomsen var civilingeniør på A/S Varde Staalværk, da han i efteråret 1963 kom i kontakt med arkæologen Olfert Voss. I dialog med Voss og under indtryk af de mange udvindingsslagger på Drengsted, rekonstruerede Thomsen et par slaggegrubeovne på stålværkets grund. Thomsen mødte stor lokal interesse for forsøgene. Stålværket dækkede udgifter til myremalm og trækul, dets murermester byggede ovnskaktene og Thomsen kunne frit anvende måleudstyr og laboratorium.

Thomsen udførte forsøg med jernudvinding på stålværkets grund i årene 1963, 1965, 1968 og 1969 og ved spejdercenteret Assenbæk Mølle i 1978 og 1979. Desuden gennemførte han flere veldokumenterede forsøg med smedning, svejsning og tauchering (nedlægning af sølv og kobbertråd i en overflade af jern) samt med at øge myremalmsjerns indhold af kulstof og fosfor. I sit eksperimentelle arbejde bevægede Thomsen sig i en forbilledlig dialog med det arkæologiske kildemateriale, han drog analogislutninger til processer, som han selv havde set udført i Thailand, ligesom han opstillede såvel kontrollerede som kontekstuelle forsøg (dog uden at anvende disse benævnelser). På den måde fik Thomsen ikke alene betydning for jernforskningen, men også for eksperimentelarkæologien og han trak et betydningsfuldt spor gennem dansk arkæologi op gennem 1970’erne og 1980’erne, da han besøgte udgravninger, museer og symposier for at samle komparativt materiale. Først til sine forsøg, senere til sine mange metallurgiske analyser af forhistoriske jerngenstande.

De aktuelle perspektiver om at tænke i mangfoldigheden af jernalderens og vikingetidens jernudvinding kan hentes i Robert Thomsens forsøgstekniske overvejelser suppleret med et nyere eksperimentelarkæologisk arbejde fra Lejre (1992-2010). For de nye udvindingsforsøg, kombineret med arkæologiske undersøgelser, har på alle måder tydeliggjort perspektiverne i Thomsens overvejelser. Et eksempel er den typologi, vi som arkæologer arbejder med for jernudvindingsovne. Den afhænger både af råstofferne (nemlig myremalm, ler og trækul) og af den person, der bygger ovnen. ”Ovntypologien” afspejler således ikke alene kronologiske eller teknologiske forhold - den kan også afspejle sociale, rituelle, politiske, økonomiske og/eller topografiske aspekter. Således er den besnærende kronologiske rækkefølge af grubeovnen i den tidlige førromerske jernalder over Espevej-ovnen (eller Skovmarken-ovnen) omkring Kristi fødsel og Drengsted-ovnen (eller slaggegrube-ovnen) i yngre romersk og ældre germansk jernalder, til slaggeaftapnings-ovnen i yngre germansk jernalder og vikingetid til middelalderens små bondeovne - næppe andet end pejlemærker i en langt mere kompleks (og ikke kun kronologisk) udvikling. Så vi må, på trods af de tusinder af udvindingsslagger, der især er fundet i Varde Museums område, erkende, at vi endnu kun ved meget lidt om de bevæggrunde jernalderens og vikingetidens bønder havde til at bygge ovnen på den måde, som de gjorde. Udgangspunktet for at tænke på jernudvindingen i Vestjylland behøver ikke være Snorup, Hessel eller Starup, men kan også være ideen om, at jernudvinding på mange gårde i Vestjylland har været ét af de adskillige håndværk, som den almindelige bonde praktiserede. Men et håndværk, der kan være meget synligt i et arkæologisk materiale.

Thomsen fremstillede jern sammen med spejderne på Assenbæk Mølle. Og der er ingen tvivl om, at jernfremstilling er en god formidlingsaktivitet for mange aldersgrupper. Der er noget for alle sanser: lugten af bål og ristet myremalm, lyden af den buldrende ovnskakt, synet af den flydende slagge, smagen af røg og fint trækulsstøv, der hænger tæt over jernudvindingspladsen - og den matte følelse i armene efter arbejdet ved bælgene. Men for mig er det blandt andet et dilemma, at slaggeaftapnings-ovnen er den nemmeste ovn af arbejde med, men samtidig en ovn, som vi næsten intet arkæologisk kildemateriale har til. Derfor er det vigtigt at formidle usikkerheden konkret: hvilke elementer er rekonstrueret ud fra arkæologiske fund, hvilke er rekonstrueret ud fra teknologiske overvejelser og hvilke elementer ved jeg ikke noget om. Det nuancerer billedet for mig selv, og overfor publikum er det en stor hjælp, at jeg arbejder i mit eget tøj og ikke i hverken jernalderdragt eller trøje med centerlogo. På den måde er det mine forskningsmæssige overvejelser jeg formidler, ikke jernalderbondens tvivl eller centerets usikkerhed.

Fortællingen om Robert Thomsens er ikke alene historien om en dynamisk personlighed, der formåede at samle die Prominenz der Eisengeschichtsforschung i Varde, det er også historien om forholdene på stålværket, om eksperimentelarkæologiens udvikling, om jernudvinding i jernalder og vikingetid og om mangfoldigheden af det vestjyske jern.

Netop derfor er Thomsens arbejde vigtigt.

Litt.

Lyngstrøm, H. 2002a. Myremalmens mestre – ved jernalder bondens ovn og esse. Lejre 2002.

Lyngstrøm, H. 2002b. Thomsen, slaggerne og den eksperimentel-arkæologiske metode. Drik - og du vil leve skønt. Festskrift til Ulla Lund Hansen på 60-årsdagen. Nationalmuseet, København. 131-138.

Thomsen, R. 1975. Et meget mærkeligt metal – en fortælling fra jernets barndom. Varde 1975.