Foredraget var bygget op om fire pointer og jeg begyndte med at definere begrebet "en bonde" (efter Stoklund 1998,10) som … en person, der har ejendoms- eller brugsretten til et areal, hvis ressourcer han udnytter, dels til forbrug i egen husholdning, dels til afsætning i forarbejdet eller uforarbejdet tilstand. Og jeg understregede de regionale forhold i jernalderens bondekulturer (der i høj grad var afhængige af landskab og afsætningsmuligheder). Eksemplerne var:
• Kornbønder
• Skovbønder
• Slettebønder
• Hedebønder
• Marskbønder
• Kystbønder
Min 1. pointe var: Arkæologer skal operere med et bredt fundament for jernalderbondens økonomiske overskud. Og indse, at overskuddet ikke nødvendigvis stammer fra land-brug, men i høj grad også fra brug-af-land.
Og som eksempler på brug-af-land nævnte jeg fremstilling og distribution af tøndebånd, båndkæppe, bindetøj, potter, æbler, trækul, tjære, jern, tørv og brænde.
Med udgangspunkt i egne forsøg, satte jeg mængdeangivelser på træ, ler og malm:
350 kg træ, hvoraf 50 kg anvendes til forvarmning af ovn hvor de 50 kg anvendes til ristningsbål og de 250 kg forarbejdes til store (ca. 10 cm) trækul.
150 kg ler blandet med vand og strå, halm, græs ..
125 kg myremalm, der ristes (myremalm forekommer dels som pulver dels som faste blokke).
 |
| Jernudvindingspladsen i Lejre 2009 |
Min 2. pointe var, at jernudvindingspladsens placering (med transport af de omkring 625 kg materialer) kan være valgt på baggrund af flere forskellige forhold. Det kunne være på baggrund af råstoffernes placering i landskabet, proces og logistik, ejerskabsforhold eller efter rituelle overvejelser.
Dernæst diskuterede jeg forekomsten af myremalm og nævnte, at der ikke findes en systematisk, landsdækkende registrering af forekomsterne. Ofte anvender arkæologer Christensens kort (1966,62), der primært dækker Jylland. Jeg argumenterede for, at man i stedet anvender Rørdams kartering af Frederiksborg (1893) og København & Roskilde amter (1899). Hvoraf det fremgår, at der betydelige myremalmsforekomster på Sjælland, også i området omkring Hørsholm.
 |
| Myremalm fra Hørsholm Museums område, Nebbegård III |
Min 3. pointe var, at jern af sjællandsk myremalm er mere end en teoretisk mulighed, slagger og anlæg ligger allerede i landskabet. Slaggerne ligner ikke nødvendigvis de jyske. Der har sandsynligvis været forskelle på myremalm og dermed på ovntyper og slagger - i Jylland og på Sjælland.
Dernæst gennemgik jeg kort ovn-"typerne" med grube-ovne, Espevej-ovne, Drengsted-ovne og slaggeaftapnings-ovne, og problematiserede arkæologernes fund af typer (også inden for jernbarrer) og viste eksempler på nordsjællandsk myremalm, slagge og på barrer, knive, nåle, der var smedet af nordsjællandsk myremalm.
 |
| Myremalm fra Hørsholm Mueums område, Vilhelms Ro |
Min 4. pointe var, at den nordsjællandske jernalderbonde kan have været kompetent inden for adskillige binæringer – og at én af dem kan have været fremstilling af jern fra lokal myremalm. Problemet for os som arkæologer er, at vi leder efter det forventelige - og ikke efter mangfoldigheden.
Afslutningsvist viste jeg billeder fra forsøg med trækning af jerntråd (Lejre 2009) og med forsøg med smedning af saks (Lejre 2010).
 |
| Dobbeltspidsformet jernbarre på ambolten |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar