Ovnsbygging og eksperimentell jernfremstilling i den nordiske jernvinna

Udsigt fra setergården i det smukke Kittilbu

I dagene fra den 30. august til den 1. september 2011 blev det andet "jern-seminar" på Kittilbu Utmarksmuseum, Dokkfløy i Oppland afholdt. Temaet var Ovnsbygging og eksperimentell jernfremstilling i den nordiske jernvinna.

Seminaret var bygget op omkring fire udvidningsforsøg på museets jernudvindingsplads:

1) Valbo ovnen. Norsk brenne og malm:

 

2) Dokkfløy-ovnen. Norsk brenne og malm:

3. Slaggavtappingsovn, flyttbar ovn. Norsk brenne og malm:

og 4) Slagg-gropovn – Snorup/Drengsted type dansk virke og malm:

Desuden var der fem forelæsninger:
- Jan Henning Larsen, Kulturhistorisk Museum, Universitetet i Oslo / Lars Erik Narmo: Blestervirksomheten på Kittilbu
- Eva Hjärthner-Holdar, Riksantikvarieämbetet: Eksperimentell jernframstilling i Sverige
- Henriette Lyngstrøm, Universitetet i København: Eksperimentel jernfremstilling - mellem kontrol og kontekst
- Arne Jouttijärvi, Heimdalarkæometri: Råstof og prøvetagning
- Eva Hjärthner-Holdar, Riksantikvarieämbetet: Råstof og prøvetagning

Seminardeltagerne følger forsøgsarbejdet opmærksomt

Alt materiale fra forsøgene på seminaret skal analyseres og sammenstilles av Geoarkeologisk Laboratorium (GAL) ved Riksantikvarieämbetet.

Herunder følger hovedpunkterne fra mit oplæg:

Henriette Lyngstrøm: Eksperimentel jernfremstilling - mellem kontrol og kontekst
I oplægget argumenterede jeg for, at forsøget er en videnskabelig metode og dets ufravigelige forudsætning derfor er en klar problemstilling. Denne problemstilling skal relateres

•         Kildematerialet

•         Kontekst

•         Analogi

•         Kontrol

•         Dokumentation

Og under inspiration fra den tidligere forskningsleder i Lejre, Marianne Rasmussen (2001), skitserede jeg en række kontekstuelle og kontrollerede forsøg i Danmark, som jeg eksemplificerede med spørgsmålene:
Hvor mange?
Hvor længe?
Hvordan?
for de kontrollerede forsøgs vedkommende og med spørgsmålet
Kan man?
for de kontekstuelle forsøgs vedkommende. Dernæst redegjorde jeg for et typisk kontrolleret forsøg der, som inspireret af naturvidenskaberne, er systematisk, repetativt og arbejder med variable, der kan isoleres.

Da problemformuleringen er altafgørende for forsøget, behandlede jeg derefter forsøg, hvis problemfelt har haft fokus på resultatet:

•         Kan man fremstille jern af myremalm?

•         Kan man erstatte trækul med tørvekul i jernudvindingsprocessen?

•         Kan man fremstille jern af myremalm hentet fra et specifikt område?

•         Kan man fremstille jern uden brug af blæsebælge?

Og forsøg, hvis problemfelt har haft fokus på processen:

•         Hvordan forløber brændingen, når der anvendes ristet myremalm i pulverform?

•         Hvilke fordele er der ved at anvende en ovnskakt med fire lufthuller?

•         I hvilke situationer påvirker det brændingen, hvis man kun én person?

•         Hvordan er det mest fordelagtigt at bygge ovnen i forhold til bebyggelsen?

Med hensyn til jernudvindingsforsøg er tæt dialog med det arkæologiske kildemateriale en forudsætning for forsøget, man må problematisere ovn”typen”, vide hvornår den er udgravet og af hvem - man må have kendskab til (helst de originale) udgravningsplaner og -tegninger og have set slagge/skakt-materiale med egne øjne. Jeg understregede, at ingen tilgang er "forkert" og at man i samme forsøg godt kan anvende forskellige elemeneter. Det eneste egentlige "forkerte" ville være, hvis man ikke havde en klar videnskabelig problemstilling og hvis man ikke forholdt sig tydeligt til kildemateriale, kontekster, analogier, kontrol og dokumentation.

Derudover argumenterede jeg for, at en undersøgelse af de kontekstuelle aspekter, som

•         Påvirkning fra vejret - vind og luftfugtighed

•         Påvirkning fra terrænet

•         Påvirkning af redskaber

•         Påvirkning af smeltemesteren

ville kunne bidrage med nye facetter til vores indsigt i fortidens jernteknologiske processer. Og at vi ikke alene - i forhold til ovnbygningene - behøvede inddrage analogier i form af jernudvinding i dag et andet sted i verden eller jernudvinding i historisk tid, men at vi også burde se på bygning af ovne til andet end jernudvinding og på den generelle forarbejdning af ler (i forhold til ex. keramik og lerklining).

Til sidst fremhævede jeg betydningen af

•         Dokumentation inden forsøget

•         Dokumentation under forsøget

•         Dokumentation efter   forsøget

og selvfølgelig formidlingen af teorien, metoden og resultatet.

På vej mod Utmarksmuseet i Kittilbu