HAF j.nr. 51/93 Germanertidens jernknive – fra luppe til kniv. Pakning af jern og smedning af to knive

Efter at have fået et indblik i karakteren af det affald, de forskellige stadier af rensnings- og smedeprocesser efterlader, var det nødvendigt at anslå mængden af affald i forhold til processernes tidsramme. Derfor blev det den 14. august 1993 forsøgt at smede to knive, uden (tidskrævende) kopiering af størrelse.
Samtidigt blev der lagt vægt på at viderebearbejde erfaringerne fra sidste års forsøg med pakning af mindre stykker jern til større barrestykker.

Pakningsforsøg:

Indledningsvist blev et større stykke barrejern (103 g) varmet op og smedet fladt ud i den ene ende. Fladens tre sider blev efter den næste varme bøjet kraftigt op til en lav skål og i skålen blev der lagt fire uopvarmede stykker barrejern på henholdsvis 23, 18, 6 og 1 g. Skålen blev forsigtigt placeret i essen og med tre gange varme til hetztemperatur samlet. Herefter blev barren banket ud i en flad stang form. I alt blev der brugt 233 hammerslag og 12 gange varme.
Resultat: De i alt 151 g jern blev smedet ud til en barre på 113 g. Sammenholdt med de tidligere forsøg (1992) med pakning af jern var det et tilfredsstillende resultat. Der må formodes at være en klar sammenhæng mellem rutinen i at håndtere småstykkerne og udbyttet af jern.

Smedeforsøg:

Af den pakkede 113 g barrer blev der fremstillet to knivblade.
Kniv 1 blev smedet ved syv gange varme, deraf én gang hetz-temperatur, 223 hammerslag – på 8 minutter. De 109 hammerslag fordelt på to gange varme blev brugt til strækning af emnet. Det færdige knivblad vejede umiddelbart 49 g og 44 g efter slibning, oliehærdning og anløbning. Der blev samlet 9 g hammerskæl op, heraf enkelte glatte svejsekugler.
Kniv 2 blev smedet ved 11 gange varme, deraf én gang hetz-temperatur, 323 hammerslag – på 9 minutter. De 195 hammerslag var fordelt på fem gange varme blev brugt til strækning. Det færdige blad vejede umiddelbart 51 g og 43 g efter slibning, oliehærdning og anløbning. Der blev opsamlet 13 g hammerskæl, heriblandt ingen svejsekugler.
Resultat: Ved smedningen af de to knive sås et klart forhold mellem mængden af det affald der produceres og det antal slag det bearbejdes med. Grundigere forsøg vil sandsynligvis ligeledes afsløre et, mindre, markant forhold mellem svindet og den tid emnet opholder sig i essen. Mængden af affald omkring ambolten afhænger således ikke alene af arbejdets art, men også af smedens rutine – ligesom et jernredskab med betydelige slaggeindeslutninger i jernet (ikke i svejsesømme) netop kan være et udtryk for godt håndværk.
Forsøget bekræfter tidligere overslag over forhistoriske knivsmedjers produktion. Mellem 25 og 50 knivblade pr. dag pr. smed inklusive anløbning og hærdning, men eksklusiv slibning, er realistisk.