HAF j.nr. 51/93 Germanertidens jernknive – fra luppe til kniv. Analyse af smedeaffald og redskabsjern

Prøve 004 af 1993/2 (kopi af Glasergaard grav 3). Jernet havde et vekslende indhold af kulstof (0,0-0,8 %), hvor der var en del områder med ganske høje værdier (0,7-0,8 %). Disse områder var blandt andet koncentreret i knivbladets ene side. Fosfor-indholdet var påfaldende homogent i de tre undersøgte områder (1,0-1,3 %). Slaggeinklusionerne var tydeligt enfasede, blank sorte og stærkt kvartsholdige (60 % SiO2), desuden havde de et højt indhold af fosfor og mangan (1,0 % P og 1,5 % MnO). Jernet var smedet længere ned end det meste oldtidsjern og det var vanskeligt at finde egnede inklusioner til analyserne.

Prøve 005 af 1993/1 (kopi af Kobbeaa grav 3). Jernet havde et vekslende indhold af kulstof (0,0-0,8 %, men et sammenhængende område havde ganske høje værdier (0,7-0,8 %). Dette område lå i tværsnittets ene side – fra knivens ryg til æggen. Fosforindholdet var jævnt højt (0,5-1,8 %). I slaggeindeslutningerne varierede strukturen, men ikke helt så tydeligt som i prøve 004: i de tre undersøgte områder var et højt jernindhold, et meget højt fosforindhold (4,0-5,0 %) og manganindhold (4,0-4,5 %). Jernet mindede om det i en oldtidskniv, da slaggemængden var nogenlunde den samme. Og det høje jernindhold i slaggeindeslutningerne tyder på en rimelig langsom afkøling af jernet, hvilket også er karakteristisk for oldtidens jernredskaber.

Prøve 009 hammerskæl fra smedning af 1993/6 (kopi af den store kniv fra Lousgaard grav 22). Flade jævne hammerskæl der oprindelig havde en maksimal bredde på 0,7 cm var karakteristiske for det meste af smedeprocessen. Hammerskællene var opsamlet efter strækningen af jernet – det vil sige tidligt i processen. Hammerskællene var tydeligt tofasede: vekslende mellem områder med
1) næsten ren jernoxid FeO = 99,48 %, P2O5 = 0,32 % og MnO 0,2 % og områder med
2) væsentlige mængder af sand og fosfor FeO = 60,68 %, SiO2 = 18,12 % og P2O5 = 10,57 %
Prøven var forurenet med svovl (= 0,36 %) fra stenkullene.

Prøve 010 Svejsekugle fra smedning af 1993/6 (kopi af den store kniv fra Lousgaard grav 22). Ved smedning af jern, der er opvarmet til hetz-temperatur med eller uden et vareøgende flussmiddel – presses små partier slagge med stor kraft ud af det varme jern og flyver gennem luften. Her størkner den i kugle- eller dråbeform. Svejsekugler fra smedning er mindre, mere jævne på overfladen og i højere grad magnetiske - end de, der dannes ved rensning af jernsvamp.
Den analyserede kugle er en forholdsvis ren kvarts/jern slagge. Magnesium, calsium og fosfor forekommer i mindre mængder end i udvindingsslaggen. Det høje kvarts-indhold skyldes, at flussmiddel var anvendt ved svejsning.