HAF j.nr. 51/93 Germanertidens jernknive – fra luppe til kniv, baggrunden for forsøget

Forsøget blev udført over 18 dage i perioden mellem 28. juni og 4. september 1993. Deltagere: Jens Christiansen, Arne Jouttijärvi, Michael Nielsen og Henriette Lyngstrøm.

Forsøgene i 1993 fandt sted i
smedjen i Lejre

Baggrunden for forsøget
Forsøgets overordnede mål var at kombinere teoretiske studier af forhistoriske jernknive med praktiske iagttagelser herunder at vurdere enkle smedeprocesser, uddybe kendskabet til germanertidens jernteknologi, nuancere kendskabet til de tidligere fremsatte udbytteberegninger samt arbejde videre med materialet fra jernudvindingseksperimenterne i Lejre.

Jernsvampen var resultatet af en brænding i slaggeaftapningsovn i Lejre udført af Arne Jouttijärvi i sommeren 1991. Ved brændingen var der anvendt 72 kg ristet myremalm og omkring 125 kg trækul.
Ved smedeforsøgets begyndelse vejede svampen 10,4 kg i det omkring 4 kg allerede var udtaget til analyse af Arne Jouttijärvi. I snitfladen sås større sammenhængende partier af metallisk jern. Dens indhold af smedbart jern blev anslået til 5 kg af AJ.
Den blev indledningsvist brudt i 20 reelle stykker (stykkerne A-V) med mejsel og hammer på gulv. Stykkerne vejede mellem 100 og 1036 g og blev alle vurderet med magnet direkte på brudfladerne. Desuden blev der samlet 1843 g fragmenter, hvoraf 465 g var magnetisk. De sidste blev frasorteret til senere analyse.
Ved smedningen anvendtes fine bøgetrækul, specialbrændte på Tureby Trækulsfabrik, med en gennemsnitlig længde på omkring 7 cm, samt rent kvartssand.
Smedjen var inden forsøget grundigt rengjort. Således var esse og ambolt fejet gentagne gange med blød børste og pensel – ligesom gulvet i smedjen var renset for affald fra tidligere smedninger. Gulvet i smedjen var opdelt i seks zoner med ambolten som centrum: 50 cm fra ambolt zone 1 og 2, 100 cm fra ambolt zone 3 og 4, 150 cm fra ambolt zone 5 og 6. Smeden bevægede sig primært i zonerne 1 og 3 nærmest ambolten.